Skip to content

GOLIATS HANDELSBETINGELSER.

GOLIATS HANDELSBETINGELSER.

 

 

 

1.     GENEREL

 

1.1     I det følgende omtales Goliat ApS som (GOLIAT) og den til hvem Goliat skal præsentere en service og en ydelse mod betaling for (KUNDEN) eller samlet som (PARTERNE).:

Nærværende GENERELLE BETINGELSER omtales i det følgende som (BETINGELSERNE).

 

1.2       Enhver mellem Goliat og Kunden individuelt indgået aftale hvor Goliat for Kunden skal

udføre en ydelse mod betaling omtales i det følgende som (AFTALEN). Dette gælder

uanset om der måtte være tale om en eller flere aftaler.

 

1.3       Er der modstrid mellem Betingelserne og Aftalen, har vilkårene i Aftalen forrang.

Betingelserne kan i øvrigt kun fraviges ved skriftlig aftale Parterne imellem.

 

1.4       Goliat forbeholder sig til enhver tid rette til at tilføje og ændre i nedenstående

Handelsbetingelser. Gældende version vil til altid være tilgængelig for Kunden på

Goliats hjemmeside.

 

1.5       Goliat er i tilfælde af salg, fusion eller anden overdragelse af hele eller dele af Goliats

forretning berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til

betingelserne og aftale til tredjemand uden indhentning af Kundens samtykke.

 

1.6       Ethvert salg fra Goliat sker i henhold til nedenstående generelle handelsbetingelser,

der er bindende for alle aftaler mellem Parterne og dermed tilsidesætter alle aftaler

og sædvaner, som er i strid med betingelserne, herunder betingelser udarbejdet og

fremsendt af Kunden, medmindre andet udtrykkeligt fremgår ved udtrykkelig skriftlig

aftale herom mellem Parterne.

 

2.                AFTALEINDGÅELSE.

 

2.1       Alle aftaler skal skriftligt accepteres af Kunden. Tilbud afsendt fra Goliat er ikke

bindende, medmindre andet udtrykkeligt er tilkendegivet i tilbuddet og angivet tidsfrist. Goliat er kun forpligtet af tilbud eller ordrer, når sådanne er bekræftet af Goliat ved afsendelse af ordrebekræftelse til Kunden. Goliat er berettiget til, indtil ordrebekræftelsen er kommet til Kundens kendskab at tilbagekalde de af Goliat fremsendte tilbud.

 

2.2       Hvis aftalen er indgået mundtligt, sender Goliat en ordrebekræftelse til Kunden.

Eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold eller omfang, skal omgående meddeles overfor Goliat, idet aftalen i modsat fald anses for indgået på de vilkår og betingelser, som fremgår af ordrebekræftelsen.

 

3.                FLYTNING

 

3.1       Møbler og andre genstande skal kunne tåle af blive flyttet, hvis møblet /

genstanden går i stykker / falder fra hinanden under flytningen, er dette ikke Goliats ansvar. F.eks. et samlet møbel / Ikea møbel der ikke er bygget til at blive flyttet eller som ikke er samlet ordentligt / korrekt og dermed falder fra hinanden under flytningen, eller fladskærme / computer der ikke tåler at blive flyttet, tage det ned fra væggen eller bump under kørsel, her kan opstå software / tekniske problemer, helt uden der er påførte flytteskader – det vil ikke være dækket, Goliat vil selvfølgelig gøre alt for at undgå dette.

 

3.2       Fladskærme skal være i originalkassen, Goliat skal have set det virker før påbegyndt

flytteopgave, for være dækket af forsikring. Ligeledes skal Goliat have taget fladskærm ned fra væggen og i originalkassen. Hvis ikke kunden har originalkassen flyttes fladskærm på kundens eget ansvar.

 

3.3       Krukker, både udendørs og indendørs krukker, skal tømmes for jord inden flytningen, da de ikke er lavet til at blive flyttet med ekstra vægt.

 

3.4       Hvis kunden udlever nøgler til flyttefolkene, bedes kunden være opmærksom på at få

dem retur, da man ofte under en flytning har fokus på så mange andre ting.

 

3.5       Nøgler skal tages ud af kommoder og lignende og opbevares af kunden et sikkert sted

evt. i en plasticpose, så de ikke knækker, bliver væk eller ridser noget under flytningen.

 

3.6       Alle løse hylder skal afmonteres af kunden samt bevægelige dele skal fastlåses enten

med tape eller nøgle, så der ikke pludselig hopper skabslåger, hylder, skuffer eller lignende op under flytningen.

 

3.7       Det er vigtigt at du som kunde er til stede under flytningen, hvis du forlader

flytningen er det på eget ansvar mht. om alt bohavet kommer med, hvis noget måttes glemmes, sker dette uden kompensation.

 

3.8       Beregning af tiden.

 

Tiden starter først når Goliat ankommer på kundens adresse og stopper når flyttevognen er tom og det sidste bohave er sat på plads. Der beregnes kun 30 min. for udkørsel og 30 min. for hjemkørsel. Der beregnes pr. halve time og minimum for 4 timer på alle flytteopgaver. Ved kørsel udenfor Sjælland beregnes der tid til vi er tilbage på Sjælland igen.

 

3.9       AFTENTILLÆG.

 

Efter kl. 17:00 alle ugedage 50 % tillæg.

 

3.10    WEEKEND, SØN- OG HELLIGDAGE.

 

20 % tillæg for lørdag og 50 % for søndag.

 

3.11    BYRDETILLÆG.

 

Der tages et byrdetillæg for meget tunge ting.

 

Byrde + 90 kilo – 500 kr. plus moms pr. flyttemand.

 

Byrde + 200 kilo – 1.000 kr. plus moms pr. flyttemand.

 

Byrde + 400 kilo – 2.000 kr. plus moms pr. flyttemand.

 

3.12    FLYTTEKASSER.

 

Lån af flyttekasser er kun for Goliats kunder. Lån af flyttekasser er ikke til kunder som flytter selv, eller flytning med hjælper.

 

Pak aldrig flyttekasser tunger en max. 15 kg, det vil gøre at flytningen går hurtigere.

 

Vær venlig at sætte flyttekasserne samme vej og hav dem foldet pænt sammen ved tilbagelevering, nøjagtig som da du modtog dem.

 

Flyttekasser skal være leveret tilbage 14 DAGE + LØBENDE UGE efter endt flytning.

 

Hvis dette ikke overholdes, opkræves 40 kr. plus moms pr. flyttekasse i salg.

 

Leje pr. flyttekasse pr. overtrådte måned 25 kr. pr. måned for flyttekasser som ikke er leveret tilbage i henhold til tidsfristen.

 

Goliat er forsikret i Tryg og flytter efter brancheforeningen DMF (Dansk Møbeltransport Forening), betingelser hvilket sikrer dig som kunde en professionel udført flytning og opbevaring i henhold til DHF’s alm. Betingelser.

Det er vigtigt, at der er fremkommeligt for Goliats flyttevogne. Flyttevognene er, medmindre andet er oplyst, 4 meter høje, 3 meter brede og op til 12 meter lange. Derfor er det vigtigt at grene fra træer og buske etc. er beskåret, og der er afspærret parkeringsplads, når Goliat ankommer. (Det er i øvrigt Dansk lovgivning og der skal være beskåret i 4 meters højde, 3 meters brede og 12 meters længde som er maks. mål på en lastbil. Der skal være fremkommeligt for brandvæsnet, renovation og postvæsen mm.)

Ligeledes er det vigtigt, at Goliat kan holde foran kundens opgangsdør. Hvis kunden har oplyst man kan dette i sit tilbud, kunden skal derfor sikre afspærret holdeplads. Den afspærrede holdeplads skal som minimum være 15 meter lang og 3 meter bred til en stor lastbil og 10 meter og 3 meter bred til en lille lastbil. Hvis der ikke er afspærret en parkeringsplads, vil der komme ekstra gåafstand på flytningen, hvis den ekstra gåafstand overskrider oplyste gåafstand, vil der blive opkrævet ekstra betaling herfor.

Hvis kunden har bestilt flytning med flyttehejs / møbelelevator, er det essentielt, at der er plads til at flytteliften kan holde lige neden foran det vindue, altan eller balkon, den skal lægges op til og der ikke er ting der kan blive skadet såsom tagrender, løse gelændere, tagsten der falder ned, ledninger osv. og lign. Der skal være plads og flytteliften laver små rystelser og det kan små revner i gamle mursten, ellers ligger den bedst til på mursten, beton, massiv jern gelænder eller lign.

Hvis Goliat ikke kan holde i anden position, eller hvis Goliat skal gå længere end forudsat pga. grene, manglende afspærring eller lign. vil der blive opkrævet betaling for ekstra timer for den ekstra tid, det måtte tage at gennemføre flytningen.

Derudover er det vigtigt, at Goliat kan regne med den indgåede aftale, da Goliat afviser andre kunder på det af kunden bookede tidspunkt. Derfor vil der blive opkrævet et gebyr, kr. 5.000,00 plus moms for forgæves kørsel eller annullering af aftalen.

Goliat er ikke ansvarlig for forsinkelser med flytninger, som opstår pga. Goliats biler går i stykker og / eller, at ankomsttiden bliver senere end aftalt pga. trafik, uforudsete vejrforhold og lignende.

Ved accept af disse betingelser accepterer kunden desuden også, at der kan ske udsving i.f.t. det aftalte flyttetidspunkt, hvis flytningen for forudgående kunde(r) tager længere tid, end Goliat har forventet.

Hvis flytningen sker inden for det døgn, som er aftalt med Goliat, har kunden derfor ikke ret til at hæve flytteaftalen med Goliat eller kræve afslag i prisen.

Bliver flytningen forsinket ud over det døgn, hvori flytningen er aftalt, kan kunden hæve aftalen med Goliat og få udført arbejdet af tredjemand. Goliat er dog ikke ansvarlig for betaling af evt. forskelsbeløb på den pris, som der er mellem den pris, som kunden aftalte med Goliat, og den pris, som kunden aftaler med tredjemand.

 

Hvis en flytning aftales til fastpris, sker dette ud fra de oplysninger, som kunden giver Goliat. Hvis disse oplysninger er ufuldstændige eller ukorrekte, kan kunden vælge en af 4 løsninger:

Flytningen foregår ud fra Goliats timepris.
Der betales et ekstra beløb for den ekstra mængde flyttegods fastsat af Goliat.
Der flyttes udelukkende det af kundens flyttegods, som var omfattet af den aftalte fastpris.
Flytningen annulleres. Det oplyses, at der i dette tilfælde vil blive opkrævet gebyr på kr. 2.500,00 plus moms.
Goliat er under ingen omstændigheder ansvarlig for, at kunden har afgivet ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger.

 

4      ERHVERVSFLYTNING.

 

4.1  Ved erhvervsflytning planlægger Goliat flytning med jer og sammen kan vi udarbejde en flytteplan. En flytteplan bliver som regel udarbejdet over en længer periode da alle forhold skal tages i betragtning. Flytteplanen er en vigtig del af planlægning og logistikken omkring flytning da en sådan opgave kan vare dage og uger. Erhvervsflytning udføres med en flytning pr. dag, medmindre andet er aftalt.

Hvis kunden ændrer flytteplanen f.eks. hvis flytning skal foretages en om dagen i en uge eller

længere og kunden ændrer den således at der ikke skal flyttes en 1 eller flere dage, skal kunden stadig betale for den dag / dage, da Goliat skal have flyttevogn og flyttefolk på standby da vi ikke kan betjene andre kunder.

Hvis kunder ønsker at ændre flytteplanen således at det ikke er alle dage der skal flyttes, skal Goliat notificeres minimum 30 dage før første flyttedag ifølge flytteplanen således at vi kan booke andre opgaver. Sker det ikke er kunden stadig betalingsansvarlig for de dage som er imellem flyttedagene i flytteplanen.

 

Opbevaringsbetingelser vedrørende, opbevaring, indlevering, udlevering, opsigelse og betaling som er gældende hos Goliat.

 

1.     Vilkår som ikke fremgår af nærværende betingelser, eller er særlig skriftlig aftale mellem parterne, kan ikke gøres gældende.

 

2.     Goliat forpligtiger sig til udelukkende at holde vores bygning forsikret. Kundens

opbevarede bohave er ikke forsikret af Goliat. Har du indboforsikring, skal du

omgående meddeler dit forsikringsselskab. Goliats opbevaringsadresse er

Haderslevvej 27 F, 3000 Helsingør.

 

3.     Gods, der er udsat for hurtig fordærvelse, madvare, farligt gods, våben, euforiserende stoffer eller gods, som kan påføre andre hos Goliat opbevarede effekter skade, modtages ikke til opbevaring. Skulle sådanne effekter uden Goliats vidende være blevet opbevaret, hæfter kunden for alle skader og økonomiske følger heraf.

 

4.     Goliat er ikke ansvarligt for angreb af skadedyr af enhver art.

 

5.     Besigtigelse af det opbevarede bohave, ompakning, udtagning af enkelte genstande m.v. kan kun ske efter forudgående aftale med Goliat. For det arbejde der er forbundet hermed beregnes adgangsgebyr, som er 300,00 kr. plus moms pr. påbegyndt hele time kunden er til stede på vores opbevaring.

 

6.     Betaling ved ind- og udlevering samt forevisning af opbevaringseffekter beregnes et

adgangsgebyr på 300,00 kr. plus moms pr. påbegyndt hele time. Opbevaringsafgiften beregnes for denne måneds resterende antal dage, samt derefter pr. påbegyndt hele måned. Afgiften beregnes månedsvis og betales månedsvis forud.

 

7.     FAKTURA.

 

A. Reklamation eller indsigelse til fakturaen, skal skriftligt rettes til Goliat inden 7 dage fra

fakturadatoen. Sker dette ikke bortfalder reklamations- og indsigelse rettighederne og

Goliat kan ikke holdes ansvarlig.

 

8.     BETALING.

 

Betaling vedr. opbevaring er månedsvis forud og der betales for hele måneder. Goliat regner ikke i dage eller halve måneder.

 

Betaling for andre opgaver er netto kontant, medmindre andet er aftalt.

 

Betaler kunden ikke i henhold til betalingsbetingelserne vil kunden blive rykket i henhold til rykkerloven.

 

Betaler kunden stadig ikke vil kunden modtage en påkravsskrivelse om at hvis Goliat ikke har modtaget hele det udestående beløb inden 5 dage vil sagen uden yderlige varsel blive overgivet til fogedretten for inddrivelse samt udlæg i kundens ejendele.

 

 

9.     Opsigelse.

A. Kunden kan til enhver tid opsige aftalen med 1 måneds, skriftlig, varsel til udgangen af

en måned. Opsigelsen skal være skriftlig via e-mail eller post.

 

B. Goliat kan til enhver tid opsige aftalen med 1 måneds, skriftlig. varsel med udgang af en

måned.

C. Kan værdien af det opbevarede gods ikke klart dække Goliats tilgodehavende hos

kunden, kan Goliat dog straks ophæve opbevaringsaftalen.

 

10.  Forinden udlevering af bohave kan ske, skal Goliats tilgodehavende være afregnet

og indsat på vores konto, beløbet skal henstå min. 5 hverdage før betalingen kan

udløse en udlevering af bohavet.

 

Ved ind- og udlevering af enkeltdele til eksisterende opbevaring hos os, skal der betales til dato og denne måned samt hele efterfølgende måneds opbevaringsafgift.

 

11.  Kundens faktura eller en opbevaringsaftale, er ikke nogen garanti for mængden eller   tilstedeværelsen af de opbevarede effekter på Goliats opbevaringslager.

 

12.  Henvendelse fra Goliat til kunden kan kun ske til den sidst opgivne postadresse, e-mailadresse og telefonnummer. Forsømmer kunden at anmelde ændringer i disse, er kunden ansvarlig for alle følger heraf, jævnfør blandt andet nedenfor under punkt 14 om tvangssalg og for enhver deraf flydende ulempe for firmaet.

 

13.  Panteret.

a.  De opbevarede gods / ejendele betragtes som overgivet Goliat i håndpant for ethvert

tilgodehavende, som Goliat har hos kunden ifølge faktura eller opbevaringsaftalen og nærværende betingelser.

b. Kunden har pligt til over for Goliat at oplyse, hvorvidt det opbevarede helt eller

delvist er købt på afbetaling, så Goliat kan sikre sig sin tilbageholdsret ved at

tilskrive afbetalingssælgeren. I øvrigt indestår kunden ved faktura eller

opbevaringsbevis for, at godset i sin helhed er kundens ubehæftede ejendom.

c. Kunden har under opbevaringen ikke ret til at sælge eller pantsætte godset.

d. Viser det sig under en fogedforretning, at tredjemand desuagtet har rettigheder over

godset forud for Goliat, vil bemærkningen om Goliats panteret være at tilføre

fogedprotokollen.

 

14.  Tvangssalg.

 

Udebliver forfalden opbevaringsafgift eller anden forfalden skyld til Goliat i mere end 2 måneder efter Goliats påkrav, på den af kunden sidst opgivne postadresse eller e-mailadresse, jævnfør ovenfor under punkt 10 om adresse.

 

Goliat er berettiget til at betragte de opbevarede effekter som herreløst gods, og råde frit over disse effekter efter firmaets forgodtbefindende, og herefter helt eller delvist at bortsælge det opbevarede gods til dækning af sit tilgodehavende med tillæg af samtlige omkostninger ved realisationen.

 

Hvad der måtte blive til rest af auktionsprovenuet, efter at Goliats tilgodehavender er dækket, tilkommer et eventuelt restbeløb kunden.

 

Er auktionsprovenuet mindre end Goliats tilgodehavende, hæfter kunden for forskelsbeløbet.

 

Bemærk!

Foranstående betingelser giver bl.a. Goliats panteret i kundens effekter, samt indeholder ansvarsfraskrivelses- og begrænsningsklausuler.

 

Det opmagasinerede bohave er ikke forsikret af Goliat, jfr. punkt 2.

 

Har du indboforsikring, bør du omgående kontakte og meddele dit forsikringsselskab vores opbevaringsadresse som er Haderslevvej 27 F, 3000 Helsingør.